Viser indlæg med etiketten tapet. Vis alle indlæg
Viser indlæg med etiketten tapet. Vis alle indlæg

onsdag den 4. april 2012

En byttehandel

Som jeg tidligere har nævnt her på bloggen, så har jeg lavet en super byttehandel med Michelle med denne blog. Michelle var så sød at tilbyde sin hjælp til at sy lidt godt til Frederiks værelse, og til gengæld har jeg lavet sættekasser til hendes tre unger, lidt rammer og andet godt. Jeg venter stadig meget spændt på pakken fra Michelle, da posten desværre gik forgæves og den fine pakke nu ligger på posthuset til afhentning først på lørdag. Så indtil videre må I nøjes med billeder af de ting jeg fik sendt til Michelle: Her det hele samlet..
Gult sættekassehus med flagranke
..og et i pink ligeledes med mini flagranke.
Sættekasse i drengefarver
Tre stk rammer beklædt med retro/vintage tapet, samt en lille overraskelse med fyrfadstager med tapet..
Og til sidst en papirbeklædt æske med tre styk retro børnelommetørklæder..
Det lød til på Michelle at både ungerne og især moderen blev rigtig glade for det hele. Det har været en sand fornøjelse for mig at lave det :) Ønsker alle en rigtig god påske!

søndag den 18. marts 2012

Tilbage i mit rette element :)

De seneste dage har jeg hygget mig med papir og tapet - efter at have været væk fra det i en periode. Men jeg har savnet det meget, så det er rart at være tilbage :)

Jeg er i gang med en byttehandel med den søde Michelle, som var så sød at tilbyde mig hendes hjælp til at sy lidt forskelligt af min ydmyge stofsamling. Til gengæld laver jeg bl.a. sættekasse- og huse med tapet og papir til hendes tre unger.
Jeg har fået frit spil til valg af papir/tapet, og er nu midt i at sammensætte og mikse så det tager sig bedst ud!

Jeg faldt over en, for mig ukendt, udgave af de fine træhuse - nemlig her hos Bahne:

Malet i de skønneste farver og med lidt flere rum end det traditionelle sættekassehus. Og så til kun 99,95kr!

Derudover går jeg også lidt til og fra beklædningen af en stor æske med rude, som oprindelig har indeholdt en skjorte fra Jack&Jones...


Knus fra Pia

lørdag den 21. januar 2012

2 x skuffedarium

Jeg har endelig fået lavet lidt gengrugsfund færdige med maling og papir

Den første er denne lille krydderihylde med tilhørende glasflasker - jeg kunne slet ikke stå for det da jeg fandt det. Flaskerne har jeg fyldt med knapper sorteret i farver. Synes det er blevet rigtig fint!





Det andet jeg vil vise jer er dette skuffedarium som jeg længe har haft brug for til alle mine småting:



Jeg overvejer dog at lave lidt om på papiret/tapettet, synes ikke det svinger så godt sammen...



Knus
Pia

mandag den 26. september 2011

Nyeste netkøb...

Jeg har handlet et par fine ting på nettet til Frederik og jeg, vil I se?


Først en rigtig fin bluse fra mærket Liandlo med de sødeste egern


En ny vinterjakke til mig selv, sat ned fra 599 kr til 299 kr - det kunne jeg ikke stå for!

Både blusen og jakken har jeg købt til ophørsudsalg på hhv LauraAmalie.dk samt hos Steenholt - det er ligesom nemmere at retfærdiggøre sådanne køb når de er sat ned med 50% ik? :o)

Og sidst men bestemt ikke mindst har jeg fået fat i det fineste vintage tapet - købt gennem Gul&Gratis:

Jeg vil bruge noget af det til Frederiks værelse, men har et par meter tilovers som jeg gerne sælger til 85 kr pp - hvis det skulle have nogens interesse.

onsdag den 3. august 2011

Sommerferiebilleder


Så er sommerferien også slut her - selvom den var 3 uger lang synes jeg nu ikke jeg fik slappet af og nydt den helt som jeg havde håbet. I slutningen af 1. uge fik jeg en voldsom tandpine som viste sig at være en tandbyld i en visdomstand som jeg efterfølgende fik opereret ud! Og da den væreste smerte herfra var aftaget, blev jeg ramt af en slem omgang forkølelse med tilhørende feber !! Og jeg som sjældent er syg - ØV!

Nå men dog blev det da til et par afslappende dage, bla i sommerhus med et vennepar som har en pige på Frederiks alder - og de fik i hvert fald hygget sig sammen! Vi har købt et nyt godt kamera - det er altså bare sjovere at tage billeder i sådan en kvalitet..



Sommerhuset vi havde lejet lå rigtig dejligt med udsigt til Agger Tange og Vesterhavet (ved Thyborøn). Vejret tillod også et par ture til stranden, med leg i bølgerne - til stor morskab for ungerne.

Min veninde og jeg fik også besøgt alle genbrugsbutikker i området, det blev dog ikke til så meget udover lidt gamle knapper.
Lidt kreativt blev det også til, bla fik jeg startet på sættekassen som jeg har haft stående i virkelig lang tid (billeder kommer når den er helt færdig). Derudover har jeg fået kreeret endnu et par armbånd: et lavet af et gammelt læderbælte pålimet en knap med en flade af tapet nederst, samt et armbånd med knapper syet på bred elastik.




Vi er netop hjemvendt fra endnu et hyggeligt sommerhusvisit hos bedste-veninden min og hendes dejlige familie - hygge med snak, rødvin, god mad og Bezzer Wizzer på terassen til langt ud på natten. Og ungerne hyggede sig også med hinanden - kan man ønske sig mere ?! ;o)

Mange billeder blev taget, men dette billede må absolut blive weekendens snapshot...taget med de bedste intentioner på det helt forkerte tidspunkt :o)

(når enden er god er alting godt....)

God søndag

tirsdag den 12. juli 2011

Armbånd i læder med tapet og knapper - hvad synes du??

Jeg har fået lavet endnu flere armbånd i læder suppleret med tapet og knapper. Ideerne til nye bliver ved med at udvikle sig og jeg hygger mig sådan med det!

Læderet skærer jeg selv til eller bruger gamle bælter fundet i genbrugsbutikker rundt om. Også knapperne er nogle jeg har samlet mig til eller fået foræret, fik en stor pose med ca 400 knapper af min kære stedmor - lækkert!

Tapeterne er bl.a fra den lækre Give Away jeg var så heldig at vinde hos Hverdagsmønstre. Dog er der også sneget sig en blomst fra en mælkekarton med...

Planen er at sætte dem til salg på Amio, men håber at I kære læsere vil hjælpe mig med at udvælge dem som I synes bedst om, som inspiration for mig til udviklingen af flere.
Og kom gerne med forslag til farve- og/eller materiale sammensætningen...

#1: Sort læderrem med stor sort/hvid knap, med tryklås


#2: Viklearmbånd af hvidt smalt læderbælte med tre stjerner af blå/hvid retrotapet m nitter og tryklås


#3: Sort læderem med pålimet sort knap med gult mønstre og blomstermotiv (fra mælkekarton) samt tryklås


#4: Sort skindrem med stjerne i flot retro tapet i lilla nuancer og påsyet knap med perlemorseffekt, med tryklås


#5: Creme læderrem med stjerne i vintage tapet i gul/orange nuancer og pålimet "sømandsknap" samt tryklås.

Jeg sælger eller evt bytter også gerne med de viste armbånd, send mig en mail på poulsenpia@hotmail.com

Glæder mig til at høre jeres meninger (tager imod både ris og ros :o) )



onsdag den 6. juli 2011

Helt nye projekter...

Ja jeg har simpelthen kastet mig ud i et helt nyt materiale - nemlig læder!
Efter en tur på Laederiet.dk hvor jeg fik købt 1,8 kg læder- og skindrester, samt lidt værktøj og nitter m.m., har jeg prøvet mig lidt frem...




De kvikke kan nok se at jeg ikke har kunnet holde mig fra tapet og papir (man er vel afhængig), og jeg synes faktisk at blandingen mellem det rå fra læderet og det lidt finere fra tapettet giver en rigtig god effekt til smykkerne.

Her lidt flere billeder af mine prototyper:





søndag den 27. februar 2011

Se hvad posten kom med...

Jeg var jo simpelthen så heldig at Give Away'en hos Hverdagsmønstre, og en masse stykker tapet af den slags vi ikke ser overalt. Og se lige en skøn blanding af ialt 37 stykker flot tapet i de smukkeste mønstre og farver jeg modtog i går med posten. Kan næsten ikke nænne at bruge dem, men kan på den anden side nok ikke lade være alligevel :o)

Med i pakken var også denne smukke origami figur som Junette også viser på hendes blog.


Og mit held vil bare ingen ende tage, Dorthe med bloggen Oline Art har netop udtrukket mig som vinderen på hendes spændende Give Away om en smuk æske med ialt 9 håndlavede kreationer - Ihh hvor jeg bare glæder mig til at modtage den fine fine gave. Skal selvfølgelig nok vise jer billeder her på bloggen.

lørdag den 19. februar 2011

Hus til salg


Så fik jeg dukkehuset sat i stand med maling, tapet og papir! Synes det blev vældigt shinet op i forhold til det oprindelige. Havde jo tænkt at det skulle foræres væk, men har bestemt at sælge det og bruge pengene som et lille tilskud til et snarligt wellness ophold med bedste veninden min.
Frederik har jo ikke så mange dukker der kunne pynte til fotograferingen - men hvad gør det når man har en mis som elsker at være med på billedet :o)

tirsdag den 8. juni 2010

Gaveregn og solskin :o)

Når postbudet bakker ind i vores gårdsplads og derefter dytter i hornet, bliver jeg så glad - for så kommer han med pakker til mig ;o)
Og i dag blev det til hele to pakker, nemlig det fine tapet med alverdens dyr i den flotteste grønne farve. Jeg har lavet en change-away med Laura som har denne blog I bytte har jeg sendt lidt forskelligt papir til hende.
Derudover modtog jeg en pakke fra en af mine ynglings butikker på nettet som hedder nordhjem.dk - de sælger alt det fede brugskunst til billige penge. Det søde skildpaddepar på billedet, gav jeg kun 25 kr for!!

Sidst men ikke mindst har posten også leveret bogen "Gør det noget, jeg støvsuger imens" skrevet af Katrine Axholm, som jeg var så heldig at vinde i Maminka's Give Away Jeg glæder mig til at læse de hudløs-ærlige beretninger fra 4 kendte danske kvinder om familielivet, moderskabet og parforholdet - jeg er sikker på jeg vil føle mig underholdt!