Viser indlæg med etiketten påskepynt. Vis alle indlæg
Viser indlæg med etiketten påskepynt. Vis alle indlæg

fredag den 30. marts 2012

At finde glæden ved de små ting.....

1:


2:


3:


4:


5:


6:

7:


1:Anemoner i haven
2:Smilende æg til pandekagedejen
3:Frederiks fine påskeæg lavet i dagplejen
4:Blomsterflor i haven
5:Tørresnor + klemmer i skønne farver
6:Gækkebrev til Frederik fra bedste-Tut :)
7:Hyggestund med veninde, i gennemført mormor-stil :)

Rigtig god søndag til alle :)

tirsdag den 5. april 2011

Det står lidt stille her...

Det er ikke meget kreativt jeg får lavet i disse uger - Frederik er syg med skoldkopper (tror vi), mellemørebetændelse og dertil hørende ondt i mavsen :o(. Han har ellers haft et jernhelbred det meste af vinteren, undtagen de tilbagevendende mellemørebetændelser(trods dræn). Men nu er han altså syg igen mit lille pus.

Det er dog blevet til et par garnæg mere og denne gang med broderede blomster som jeg har limet på.

Jeg var nød til at putte et par sten indeni som modvægt til blomsten...

Jeg arbejder også på et projekt som skal foræres til min kære far og stedmor som holder fest på lørdag - jeg vil ikke risikere at de kigger med, så I må vente med at se det til efter festen.

søndag den 20. marts 2011

Påskeæg med pip!

Jeg har hygget mig med tapetklister, balloner og forskellige slags bånd og garn. Og det er hvad der kom ud af den fornøjelse:

Det er lidt svært at få tydeligt frem på billedet, men jeg har puttet en lille fugl med perler i hver af æggene - rigtig fint synes jeg selv!

Men æggene er jo også dekorative som de er. Tror bestemt der kommer et æg af denne slags i pakken til min modtager i Operation Påskeglad.

torsdag den 10. marts 2011

Flagranke & påskepynt

I denne uge er det indtil videre kun blevet til en flagranke i papir til døren til Frederiks værelse. Jeg arbejder til daglig indenfor husdyrforskning, men er for tiden på plejehjem hvor vi undersøger om besøgshunde har en positiv effekt på de ældres velbefindende - det er vildt spændende men også meget krævende for hovedet, så jeg er træt når jeg når til aften.

I går havde Frederik disse to fine fine fugleophæng i perler med hjem fra dagplejen - synes de er vildt søde og elsker disse små ting han har rørt ved (dog nok begrænset hvor meget af dem han har lavet :o) ). Indtil videre hænger de på døren til køkkenet, men regner med snart at få en forårsgren ind hvor de kan pynte sammen med andet påskepynt.