Viser indlæg med etiketten dukkehus. Vis alle indlæg
Viser indlæg med etiketten dukkehus. Vis alle indlæg

torsdag den 26. maj 2011

Et styks dukkehus...og opslagstavle

Frederik er skidt tilpas i dag med dårlig mave og bare generelt mat i betrækket. Da han nu er puttet i barnevognen har jeg jo lige tid til at vise de sidste nye kreationer frem her på bloggen.

Dukkehuset som jeg tidligere har vist(link), fik jeg hurtigt solgt. Og da jeg kort tid efter stødte på et af samme type til billige penge købte jeg straks det. Synes det første var så hyggeligt at sætte i stand.
Helt perfekt var det da Lykke henvendte sig med ønske om at købe det til hendes lille Alma. Ønskerne for farverne var hovedsagligt lilla og grøn og med det fine Småfolk papir på for- og bagside, men ellers har jeg haft frie tøjler til at sætte det i stand.

Lykke har endnu ikke set det, og synes der også skal være lidt overraskelse tilgode for hende, så jeg nøjes med at vise jer et enkelt billede af det færdige hus:

Jeg håber Alma bliver glad for det, og at det falder i moderens smag - jeg har i hvert fald hygget mig meget med at lave det.

Derudover har jeg fået shinet en kedelig opslagstavle op med papir i forårsgrønt - forhåbentligt kan den holde styr på alle de regninger og lign som har en tendens til at ligge og rode.


Næste projekt er lidt nyt indhold til et par billederammer ud til køkkenet, med en blanding af tekst, papir og billeder - har et billede af det inde i hovedet, spændende om det også kan realiseres... vi får se :o)

søndag den 8. maj 2011

Ugen i billeder


Mors dag gave - jeg har selv lavet collagen i Photoshop og har så fået det fremkaldt på fotolærred som en gave af Frederik og kæresten min!

Elsker de aftener hvor vi kan sidde ude med stearinlys, rødvin og ikke mindst nogle gode venner!

Frederik har også nydt dagene ude. Og hvem skubber ikke gerne gyngen....for et mys! :o)

Nybagte boller har der også været tid til...

Se lige vores nye lille fyr - er han ikke kær!?

Lidt kreativt er der også tid til. Hygger mig med modeniseringen af et dukkehus til Lykke Skal nok vise det færdige resultat....

Forsat god søndag!

lørdag den 19. februar 2011

Hus til salg


Så fik jeg dukkehuset sat i stand med maling, tapet og papir! Synes det blev vældigt shinet op i forhold til det oprindelige. Havde jo tænkt at det skulle foræres væk, men har bestemt at sælge det og bruge pengene som et lille tilskud til et snarligt wellness ophold med bedste veninden min.
Frederik har jo ikke så mange dukker der kunne pynte til fotograferingen - men hvad gør det når man har en mis som elsker at være med på billedet :o)

torsdag den 27. januar 2011

Rammer med biler og genbrugsfund


Jeg har lavet et par rammer til Frederiks værelse - jeg synes at udvalget af papir i drengemotiver er ret begrænset på markedet, så jeg er rigtig glad for at have fundet dette med biler.

Desuden var Frederik og jeg lige forbi den lokale genbrug i eftermiddag, og SE lige et fint dukkehus jeg fik med mig for kun 30 kr! Jeg glæder mig til at sætte det i stand med maling og papir/tapet. Men er lidt i tvivl om hvilken farve huset skal have udenpå - nogen ideer? Tror der er lidt for meget krudt i Frederik til at han vil kunne hygge sig med det, men er sikker på at der er en kusine der vil blive lykkelig for det.