Viser indlæg med etiketten Pelle. Vis alle indlæg
Viser indlæg med etiketten Pelle. Vis alle indlæg

fredag den 9. marts 2012

Jeg savner, savner ham !!

Vi har mistet vores kære kat Pelle - han blev påkørt!
Han har aldrig været god til at færdes i trafikken - han var skrækslagen for biler hvilket tit fik ham til at panikke så snart han så eller hørte en bil.

Jeg har begravet ham i haven med ynglingstæppet og madskålene - det gjorde ondt og gør stadigt!

Jeg nød ham meget, bevidst men også ubevidst, det mærker jeg nu hvor han mangler hele tiden!

På visse måder var han egentlig lidt småirriterende, i sit lunefulde humør kunne han finde på helt umotiveret at nappe os eller endda springe på vores ben!

Men allermest var han en skøn kat og helt sin egen:
- Spillede vi Yatsy, kunne vi være sikre på at der kom en pote op på bordkanten og ragede en terning ned.
- Lyden af dåseåbneren på en dåse tun tog han heller aldrig fejl af - om så han lå og sov i den modsatte ende af huset.
- Han kunne sidde i timevis og stirre ned i et musehul og bare vente og vente..
- Kunne på kommando sætte og ligge sig ned, se video her

Frederik savner ham også, og har som os andre svært ved at forstå at han ikke kommer hjem igen... Men lidt hjælper det når vi sammen forestiller os at Pelle sidder hos stjernerne og kigger ned til os..



...God weekend, og pas på hinanden...

torsdag den 16. juni 2011

Det var kattens!

Herhjemme har vi en kat, Pelle. Han er som de fleste katte sin egen herre som med største selvfølge forventer at vi hopper og springer for ham og hans ønsker dagen lang, og vil kun kæles for når det passer ham og skal nok sige fra når det ikke lige passer herren.

Inden vi flyttede i hus, boede vi i lejlighed hvor det ikke var muligt at have ham ude. Men da Pelle altid har været en kat med krudt i rumpen gjorde jeg meget ud af at aktivere ham indenfor - og han elskede det!

En af de ting jeg lærte ham var komandoerne "sit" og "læg dig" - faktisk tog det ham ikke lang tid at lære dem sålænge der var godbidder med i legen.
Nu hvor vi er flyttet og han er mere ude end inde træner vi ikke mere, men han kan stadig her knap 4 år efter han lærte det. Det synes jeg er sejt, og vil gerne vise jer hvor dygtig han er. Så iført godbidder og hjælp fra kæresten vil jeg gerne præsentere jer for Pelles 'two minutes of fame':