lørdag den 23. oktober 2010

Efterår

Sikke et efterårsvejr vi har haft de sidste par dage - det har da kun indbudt til hygge indenfor med ild i brændovnen.
Jeg har fået lavet en bestilling på rammer i friske farver

Har vi alligevel vovet os udenfor, har vi dog nydt synet af denne fine græskar-lygte som min kære veninde og familie selv har lavet til os som værtindegave - den fjerner da lidt af det triste vejr.

tirsdag den 19. oktober 2010

Træklodser :o)


Jeg har lavet et sæt træklodser til min venindes skønne børn, Liva og Hjalte. Resultatet ses her og er en skøn blanding af farver, fotos af hele familien, mønstre og ikke mindst bogstaver.
Jeg håber de begge får meget glæde af dem - Hjalte som lige har lært at stave sit eget navn og som også kan huske at Liva starter med L, og hende som er i den alder hvor alting skal stables og facineres af de flotte farver og billeder.

lørdag den 2. oktober 2010

Nyt til væggen

Vi har jo lavet nyt køkken her i sommers, og det er jo en god anledning til at få lidt nydt på væggene.
Vi har en lang bar væg i køkkenet hvor spisebordet står, og her kunne jeg godt tænke mig at få et stort maleri op, gerne i størrelsen 60x120cm eller lign.
Jeg har lavet denne collage i Photoshop (prøveudgaven) og synes selv den er blevet ret god - men er dog lidt i tvivl om det bliver for stort til rummet når jeg får det lavet på et lærred i den ønskede størrelse. Hvad tror du?

Sådan ser væggen ud. Billedet har jeg taget skråt på ved den modsatte væg. Køkkenet er bag hvor jeg står.