fredag den 27. august 2010

Tid til krea igen

Så står det nye køkken nogenlunde færdig, og det er bare blevet lækkert! Mangler dog stadig lidt småting såsom emhætten og lister her og der, men det må jeg hellere lade kæresten om og gemme min kreativitet til mine egne små projekter :o) Og jeg har sådan glædet mig til at få krea-tid igen, bliver jo så inspireret er alle jer her fra blogland så har en del ideer jeg skal have ført ud i papiret.
Jeg var så heldig at få fingrene i en rigtig fin tapetbog hos den lokale tømmerhandel, men de sødeste tapetter fra alverdens tegneserier osv, der er bestemt til mange timers syslen.
Jeg har allerede brugt bogen til dette sminkespejl til Frederiks kusine som fylder 5 år på mandag. Var heldig at finde det på den lokale genbrugsstation og "kom til" at tage det med mig hjem :o). Håber hun bliver glad for det, jeg har i hvert fald forsøgt at gøre det så piget som muligt!

onsdag den 25. august 2010

Kanon Give Away - 1000 stykker papir!!

Halløjsa - det er da en Give Away som man næsten ikke kan gå forbi uden deltagelse. Se den her

fredag den 6. august 2010

Køer i kø?

Med til vores dejlige hus hr vi et stykke jord som vi låner ud til en lokal hobbylandmand som så "betaler" os med 50 kg lækkert oksekød til efteråret (sådan gør man jo på landet :o) ). Så vi har fra om foråret til sensommeren køer gående lige uden for vinduet - og det nyder vi så meget, især Frederik er helt vild med dem og de får altid lige et vink og en hilsen.
Jeg arbejder til daglig med husdyrforskning hovedsagligt forsøg vedr adfærd og velfærd, så jeg nyder også at have egne forsøgsobjekter tæt på. For et par uger siden fangede jeg dette billede fra stuevinduet:
Et meget pudsigt billede af de 4 ungtyre som ligger på en snorlige række med samme afstand i mellem og tygger drøv. Jeg kan jo selvfølgelig ikke lade være med at analysere på det udfra min faglige viden, og udover at der højst sandsynligt har været lidt vind dér på skråningen og at køer foretrækker at ligge med en vis afstand til hinanden, ja så tror jeg "bare" at det er tilfældigt:o) Men skægt er det da.
Til sidst et par stemnings billeder af markens beboere lige i øjeblikket:

mandag den 2. august 2010

Bamsestol og projekt nyt køkken

Det bliver ikke til meget aktivitet her på bloggen i disse uger - vi har ferie og laver nyt køkken. Som billedet nedenfor viser så er alt brækket op og vi starter igen fra bunden dvs krybekælderen - så der er nok at se til, inkl en krudtugle med ild i rumpen som bestemt synes han skal hjælpe med det hele :o)


Så det er desværre ikke blevet til meget kreativitet den sidste tid, men jeg vil dog gerne lige vise jer et par billeder af en skammel jeg tidligere har lavet til min mor - nu døbt "bamsestolen" og er rigtig god når børnebørnene skal hjælpe til i køkkenet.

Skamlen har jeg købt i IKEA for 79 kr ca, og tapet borden er noget jeg var heldig at finde på den blå-avis til billige penge. Jeg bytter gerne med et stykke af det, hvis nogen er interesseret :o)