lørdag den 24. november 2012

Stjerner, stjerner og mangel på timer

Puh... Jeg synes virkelig jeg mangler timer i døgnet!
Hverdagene er hektiske med en stram planlægning for at få arbejde, lang transporttid, hentning af Frederik i børnehave, indkøb og husholdning generelt - til at hænge sammen.

Så når der endelig er Pia-tid så er overskuddet sjældent til de helt store kreative udskejelser, og jeg synes det er småt med ideerne til nye projekter.

Så det er ikke meget jeg har at vise jer.....

Men Frederiks sengelampe har fået en makeover, med forskelligt papir, stjerner og mønstre. Frederik er glad for den :)

Derudover har der sørme også sneget sig stjerner på min notesbog og på et par ophæng til juletræet :)

Jeg modtager gerne gode "nå-mere-råd", hvis der skulle sidde nogen med sådan et guldtip ;)

Pia :)

søndag den 21. oktober 2012

Og vinderen er........

Så fedt at så mange havde lyst til at deltage i min Give Away!
Frederik har hjulpet med at finde en vinder og det er Pia med bloggen Herfra min verden går

Tillykke Pia - send mig en mail med din adresse så sender jeg præmien til dig.

poulsenpia@hotmail.com

:o) Pia

torsdag den 11. oktober 2012

Hukit forvandling og lidt børneværelse

Som vist i dette tidligere indlæg var jeg jo så svineheldig at finde to Hukitstole til en rigtig god pris. Og nu har den ene fået en makeover (sikke et slibearbejde!!) - i en rigtig fin pastelgul farve (farven hedder Jasmin Yellow fra Belton):
Den anden stol er jeg endnu ikke kommet igang med, men har tænkt at den skal have samme tur blot med en mint pastel.

Stolen synes jeg passer godt i et lille hyggehjørne på Frederiks værelse (sengen der kan anes var også et fund til bare 200kr som efter en gang maling står rigtig fin)


Billedet i vindueskarmen har Frederik og jeg selv lavet, under en hyggestund en søndag morgen :o)

HUSK min Give Away som trækkes den 21 okt - hvor er det dejligt at mærke at jeg ikke er helt glemt til trods for en lang pause :o)

lørdag den 29. september 2012

Langt om længe....Give Away

Så er jeg endelig klar til at skyde en ny Give Away i luften.
Men denne gang bliver det ikke en hjemmelavet én af slagsen - jeg har endnu ikke fundet tilpas ro i hverdagene til at have tid til det kreative. Men forhåbentlig det kommer inden længe.


Jeg trækker én vinder d. 21 okt. som vinder følgende:

25 retro knapper
2 lommetørklæder i neonfarver (er fundet i genbrug så ikke helt nye)
4 billeder af sjove dyr fra Djeco og medfølgende stickersark


Frederik og jeg har haft meget sjov med billederne fra Djeco - og de er også gode som en julegaveide i en pæn ramme til bedsteforældrene eller bare til børneværelset.

Eneste krav for at være med i Give Awayen er blot at smide en kommentar.

Håber I vil være med - og ikke helt har glemt min blog... :o)

mandag den 20. august 2012

Stilhed på bloggen..

Der har været stille her på bloggen - men jeg kommer snart tilbage med fornyet styrke :)

Vi er kommet godt på plads i vores nye lejlighed, og jeg befinder mig rigtig godt i den nye situation alene med Frederik. Han er startet i børnehave og har bare taget det hele i stiv arm. Han er sej min lille fyr - jeg er så stolt af ham! Og os! :)

Desværre har jeg problemer med at finde kablet jeg skal bruge til overførsel af billeder fra mit kamera til computeren.

Jeg pønser også på en Give Away - har jo skrevet min indlæg nr 100!

På gensyn :)

onsdag den 4. juli 2012

Midt i flytterodet...

har jeg alligevel fundet tid til at være lidt kreativ.
Frederik har sidste dag hos hans højt elskede dagplejemor Helle i morgen, og så skal hun selvfølgelig have en gave fra Frederik og os.


Jeg har lavet dette uro med luftballoner og skyer, og er egentlig ret godt tilfreds med det selv.


Derudover får hun en lysestage som Frederik har malet, en plakat med traktorer og landbrugsdyr (fra en kampagne fra landbrugsbranchen) med tilhørende bog - samt et gavekort til et weekendophold for hende og hendes mand.

Det er helt fantastisk hvilken forandring der er sket med Frederik siden han startede hos hende for 8 måneder siden. Inden var han blevet kastet rundt fra den ene dagplejer til den anden (pga sygdom hos hans faste dagplejer), og Helle tog imod ham med åbne arme og han faldt til med det samme.

Så hun vil bestemt blive savnet af både Frederik og os forældre - men det bliver nu også spændende for ham at komme i børnehave.

Håber I nyder det gode vejr. På lørdag drager Frederik og jeg til Bornholm på ferie, inden den store flyttedag!

Knus Pia

P.s. Dette er faktisk mit indlæg nr 100! her på bloggen. Det skal bestemt fejres med en Give Away, når der lige falder lidt ro over det hele igen.

torsdag den 21. juni 2012

Resultat fra kreativ fødselsdag

Som jeg beskrev i mit sidste indlæg, havde jeg til min fødselsdagsfest forberedt et lille kreativt indslag, hvor alle mine kære veninder hver skulle fremstille en del af deres egen eller min personlighed.

Og det kom der virkelig meget sjovt ud af, se bare her så kanon flotte og meget kreative resultater det endte med:



Hver skulle give en kort præsentation af personligheden, og det var bare så skægt at høre hvad hver især havde haft i tankerne under udarbejdelsen.



Jeg glæder mig til at få dem hængt op i vores nye lejlighed til minde om en fantastisk fest. Om 10 år kan vi tage dem frem igen, eller måske lave en ny udgave... :)

Til fødselsdagsbordet havde jeg lavet lidt pynt til hver kuvert, igen med noget af det fine papir, cirkler og tilbehør som jeg vandt hos Frostgaard.





Det var en kanon fest som jeg kan leve rigtig længe på! Ved simpelthen ikke hvad jeg skulle gøre uden mine kære veninder!!

onsdag den 13. juni 2012

Kreativ underholdning til fødselsdag

Der er ikke meget aktivitet her på bloggen for tiden, hvilket først og fremmest skyldes at vi er på vej til at flytte fra hinanden og der derved er en hulens masse ting at få styr på...og blive forvirret af ;-)

Men jeg har dog nået lidt kreativitet (den bedste måde at slappe af på for mig), og det vil jeg rigtig gerne vise jer:

Sidste weekend holdt jeg fest for de nærmeste af mine veninder, og i den forbindelse havde jeg forberedt en kreativ aktivitet som vi skulle hygge os med.

Jeg havde syet en stofpose til hver, med en lille lomme foran. I lommen havde jeg lagt et lille personligt brev til hver af mine veninder, med tak for vores venskab og hvad der gør dem så specielle for mig. Jeg oplever, især i denne tid, hvor værdifuldt det er at have gode veninder som acceptere mig som den person jeg er, og som altid står klar til at lytte til mine tanker og give et knus når det hele gør lidt ondt.

I hver pose havde jeg derudover pakket en lille pose med forskelligt tilbehør, fx knapper, rulleøjne, bånd og perler. Derudover en figur i pap, som var hele udgangspunktet for legen.





Udfordringen gik ud på at vi hver især, ud fra papfiguren skulle kreerer en personlighed, enten en del af os selv eller en del af min personlighed. Eneste krav var at de to stykker papir som lå i posen skulle indgå i det færdige resultat. Derudover skulle der var snor/bånd i så den kunne hænges op.

Til at supplere med havde jeg medbragt et par kasser med andre forskellige ting, bl.a. en masse af det lækre papir jeg var så heldig at vinde hos Frostgaard




Alle var straks med på udfordringen og det blev bare til de fineste personligheder, som jeg glæder mig til at vise jer i det næste indlæg her på bloggen.

Ha en god dag...

søndag den 20. maj 2012

Fed præmie og flere luftballoner

Jeg var jo så heldig at vinde 1. præmien hos Dorthe, og sikke en lækker æske fyldt med en masse skønt papir jeg modtog med posten. Der er godt nok til mange timers kreativitet. Og lige en samling efter min smag, se bare her:

Jeg har allerede brugt lidt af det til flere luftballoner som jeg er blevet helt bidt af at lave. Jeg syr dem på symaskinen, og selvom det giver lidt udfordringer med at få over- og undertråden lige lange mellem ballonerne går det nu vist meget godt :)

Næste skridt er at få lavet et skelet til en hel sværm af balloner i forskellige farver.



Knus Pia

søndag den 29. april 2012

Første syprojekt + Hukit fund

Jeg har jo kastet mig ud i sykunsten efter at have fået en symaskine i fødselsdagsgave! Og i går fik jeg så kreeret mit første syprojekt siden håndarbejde i folkeskolen :) Et styk frugtpose med foer af voksdug og snører for lukkelse! Posen er vind og skæv og syningerne ligeså - men hva' pokker jeg skal jo igang før det kan blive godt :)



Næste projekt er patchwork firkanter - til hvad ved jeg ikke helt, men havde bare sådan lyst til at prøve det af også.


Frederik og jeg har været til marked i Thorsø i dag, og her var jeg så heldig at få 2 Hukit stole med mig hjem til bare 150 kr! De trænger tydeligvis til en kærlig hånd, men er sikker på at de nok kan blive fine med lidt sandpapir og maling.



Den kommende uge drager jeg til Rennes i Frankrig i arbejdsøjemed. Skal deltage i en workshop vedr et EU-projekt omkring økologisk svineproduktion og miljøpåvirkninger. Spændende - dog med fare for at blive en anelse nørdet :)

Knus Pia